Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Hvem er byFrank?

“Hej, jeg mit navn er Steffen Frank.

Det er mig der står bag byFrank.dk som jeg startede tilbage i 2014.

Historien bag byFrank

Jeg har altid gjort tingene på min egen måde, og det var den grundtanke der var med til at puste liv i byFrank.

Jeg startede byFrank tilbage i 2014, hvor mit og min families nye hus havde mange bare hvide vægge.

Vi kunne ikke blive enige om hvad vi skulle have hængende, og da jeg altid selv har leget med at skabe i den digitale verden, var det nærmest selvsagt at jeg selv måtte i gang. Det hele startede med hvad der nu er gået hen og blevet en af mine absolutte bedstsælgende plakatserier igennem årene, nemlig Stickmen plakaterne.

Jeg fandt det selv super sjovt at disse to simple tændstikkemænd havde en lille humoristisk snak kørende på tværs af flere plakater, og det var der heldigvis også rigtig mange andre mennesker der også syntes. 

Og succesen fra netop Stickmen plakaterne, gav mig modet til at fortsætte med at udvikle mig indenfor digital kunst.

Men intet af det jeg har opnået kunne jeg have gjort uden alle mine fantastiske kunders store støtte igennem årene. Så hvis du er en af dem der læser med, så tusinde tusinde tak! – Det er på grund af jer at jeg fortsætter, og jeg bliver ved, ligeså længe I synes at mine billeder er værd at have hængende i jeres hjem!

Sådan arbejder jeg

Som digital kunstner, elsker jeg at udforske, skabe og designe i den digitale verden. Mine artworks skabes ofte ud fra en følelse, som afføder en ide. Ideen bliver slebet, skitseret og tilpasset på min computer og min iPad, indtil den til sidst er helt rigtig.  

Herefter påbegynder jeg arbejdet med at “bygge” billedet. Præcis som en kunstmaler, bruger jeg ofte en masse forskelllige lag, teknikker og metoder, til at få det helt rigtige udtryk i mine værker.

Dog er forskellen at jeg i stedet for maling, bruger grafiske byggeklodser som eksempelvis former, billeder, AI, farver og effekter som modificeres og redesignes, så det til sidst udtrykker den følelse eller ide som startede det hele.

Hvorfor digital kunst

Jeg har altid følt mig hjemme i den digitale verden. Her finder jeg en frihed til at skabe på mine egne præmisser, og de digitale værktøjer giver mig mulighed for at udtrykke mine idéer på en måde, jeg ikke kunne med traditionelle medier.

Nogen mennesker ser digital kunst som en genvej – eller endda ‘snyd’. Fordi det ikke fysisk er malet med en pensel. – Hvilket er helt fint for mig. Jeg ser det på samme måde som musikere der skaber deres musik digitalt frem for på traditionelle instrumenter. Det handler for mig ikke om værktøjerne, men om de idéer og følelser, der kommer til udtryk gennem det valgte medie.

Digital kunst er mit foretrukne sprog. Det er her, jeg bedst kan fortælle de historier, jeg bærer på.”

Din Kurv
Your cart is empty.